Lygas Energiteknik A/S søger Teamleder til Gas/Olie - Taastrup

Har du en leder i maven og samtidig ønsker at bruge dine kompetencer i marken? Kan du tage beslutninger, når du står med en udfordring, og samtidig finde en god løsning på udfordringen? Brænder du for at være med til at udvikle mennesker og firmaet? Så er jobbet som Teamleder i Lygas Energiteknik måske noget for dig.

Vi søger en spillende træner, som brænder for ledelse og som samtidig er udekørende servicetekniker. Denne kombination af jobbet sikrer, at du bevarer dine faglige kompetencer, og samtidig har en god forståelse for både medarbejdere og kunders udfordringer.

Udover den daglige ledelse af ca. 10 teknikere, vil din rolle være support i problemsager, håndtere kundeforespørgsler, uanset om det er et tilbud kunden ønsker, eller det er en reklamation. Vi forestiller os at du er 1 dag på kontoret og de øvrige dage udekørende tekniker. Fordelingen af kontordage kontra udekørende dage, justeres løbende afhængigt af behov.

Dine kvalifikationer:

  • Ledererfaring (ikke et krav, bare du har lyst til lederopgaven)
  • A-certifikat (krav, da du skal kunne løse kundens og medarbejdernes tekniske udfordringer)
  • B-certifikat (ikke et krav)
  • OR-certifikat (ikke krav, men højt ønske)
  • Erfaring med service af gaskedler (betingelse)
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kunde/løsningsorienteret
  • Præsentabel
  • Gode samarbejdsevner
  • Kørekort til bil under 3500 kg
  • Deltage i planlagt vagtordning (løntillæg)

Vi kan tilbyde:

  • Et solidt firma i rivende udvikling
  • Arbejdsplads hvor dine ambitioner kan udfoldes
  • Gode lønforhold
  • Pensionsordning inkl. gruppelivsforsikring og ulykkesforsikring
  • Sygeforsikring
  • Uformel arbejdsplads med en god omgangstone
  • Efteruddannelse efter behov
  • Firmabil
  • Arbejdstøj
  • Fri telefon
  • Personalegoder

Hvem er vi?
Lygas Energiteknik er et landsdækkende uafhængigt servicefirma, som udfører service på gas- og oliefyr, solvarme, varmepumpe, ventilationsanlæg og lækagesporing.

Vores kunder er private husstande, erhvervskunder, boligselskaber og offentlige kunder i hele Danmark. 

Hovedkontoret ligger i Tåstrup, og vi har afdelinger på Sjælland, Fyn og Jylland. Tilsammen er vi 52 ansatte. Vi har en uformel omgangstone, hvor der også er plads til et godt grin. Lygas er en familieorienteret virksomhed, som hver dag stræber for at være en god arbejdsplads, med fokus på medarbejdernes trivsel og faglige udvikling

Interesseret i at arbejde hos Lygas Energiteknik?
Kontakt os på 50 13 14 15 og book et møde, så vi kan se om der er basis for en fælles fremtid.

Hvis du hellere vil sende en skriftlig ansøgning og CV, kan du sende den til: elisabeth@lygas.dk (mrk. Teamleder Taastrup).

Hovedkontor:
Dybendalsvænget 3
DK 2630 Taastrup

Vejle afdeling:
Sadelmagervej 24
7100 Vejle 

 

 CVR - 12935986

Privatlivspolitik

 

Holbæk afdeling:
Amtmandsvej 2
DK 4300 Holbæk 

 Padborg afdeling:
Oksevej 6
DK 6330 Padborg

 

  

 

Næstved afdeling:
Erhvervsvej 1, Bårse
DK 4720 Præstø

Give afdeling:
Vejlevej 193
DK 7323 Give

 

 

Fyn afdeling:
Måre Byvej 22
DK 5853 Ørbæk

Gram afdeling:
Industrivej 12
DK 6510 Gram